Pædagogisk tilsyn 2018

Udflytterbørnehaven Høbjerg – 16.06.2018

Sociale relationer – barn/voksenkontakten

Anbefaling: vedligeholdelse af indsats

Udflytter børnehavens arbejde med sociale relationer har fokus på barnet/børnene og barnets/børnenes aktuelle udvikling, og det er børnehavens mål at arbejde med en reflekterende praksis, der understøtter en positiv voksenkontakt gennem en organisering af det praksisnære arbejde, der er tydelig og gennemskuelig i måden for den personlige kontakt. Der arbejdes bevidst med relationsdannelse i børnehavens udviklingsgrupper, med udgangspunkt i børnenes venner og interesser. Det praksisnære arbejde er organiseret i udviklingsgrupper med fast tilknytning af medarbejdere, hvilket giver personalet særlig mulighed for faglig refleksion i forhold udvikling af en positiv voksenrelation for denne børnegruppe.

Arbejdet i udviklingsgrupperne har særligt opmærksomhed på at udvikle den positive voksenkontakt i det praksisnære arbejde, og på også at have fokus på børnenes relationer til hinanden i forhold til inklusion og fællesskab. Det praksisnære arbejde er planlagt med bl.a. fokus på de voksnes nærvær og tilknytning, de voksne er imødekommende og lydhør overfor børnene og taler med børnene om deres oplevelser og ideer, med det formål at tilvejebringe nærvær i forhold til børnenes valg og mulighed for at fordybe sig i rammer, som er tilrettelagt med opmærksomhed på at udvikle samspillet og relationen mellem det enkelte barn og børnefællesskabet. Personalet møder barnet/børnene anerkendende og taler med børnene om deres oplevelser og viser en positiv interesse i at understøtte deres optagethed.

Evaluering af barnets udvikling af sociale kompetencer/relationer vægtes højt, og er planlagt i en faglig ramme på personalemøder, hvilket bl.a. giver mulighed for at tage hensyn til barnets aktuelle udviklingsmuligheder i forhold til udvikling af nye relationer til voksne. Arbejdet med faglig refleksion har grundlag i iagttagelser og fortællinger fra praksis.


Inklusion og fællesskaber

Anbefaling: Vedligeholdelse af indsats

Børnehavens arbejde med inklusion og fællesskab, har fokus på barnets og børnegruppens resurser, der understøtter børnegruppens udvikling af bl.a. hvordan sociale regler og adfærdsmønstre har betydning for indholdet og den indbyrdes forventning og ansvar for udvikling af relationer til og mellem barnet og gruppen og barnets interaktion i forhold til børnegruppen. For de børn, der er særligt udfordret, tilrettelægges udviklingsforløb der indeholder mål for, hvordan bl.a. det praksisnære arbejde kan organiseres i forhold til den kontekst barnet tilegner sine kompetencer i. Arbejdet har fokus på interaktionen mellem barnet, den voksne og børnegruppen med vægt på betydning af en afklaring forståelse i forhold til roller og ansvar mellem aktørerne. Det betyder, at der er særlig opmærksomhed på barnets ressourcer og styrker fremfor svagheder.

Børnehavens praksisnære arbejde her en pædagogfagligt grundlag i en måde, der har en gruppepædagogisk grundforståelse af, at alle skal være inkluderende og opleve at være i et forpligtende fællesskab, og alle skal have en ven, børnehaven har fokus på kammeratskaber og de afholder bl.a. to

kammeratskabsdage årligt. Disse dage er organiseret i en pædagogisk ramme med vægt på aktiviteter, der udvikler og giver mulighed for inklusion og kammeratskab.

Når børnehaven erfarer, at et barn f.eks. er ekskluderet fra børnefælleskabet, drøftes dette på personalemøder med udgangspunkt i bl.a. TOPI og SMITE metoden, som refleksionsværktøj i forhold til at planlægge inkluderende projekter i udviklinggrupperne med fagligt fokus på barnets styrker og optagethed. Dette betyder, at man i processen er opmærksom på barnets ressourcer og reflekterer over barnets styrker frem for svagheder. I denne proces er der også fokus på betydningen af forældreinddragelse – og deltagelse, som understøttende i arbejdet med at inkludere børn i fællesskabet.

Børnehaven er opmærksom på betydningen af forældreinddragelse og -deltagelse, som understøttende i arbejdet med at inkludere børn i fællesskabet. Forældre opfordres f.eks. til også at indgå legeaftaler, hvori barnets nye venskaber indgår, med det formål at udfolde og understøtte det fælles partnerskab i forhold til at udvikle nye muligheder for børnehavens sociale fællesskaber.


Sprogindsats

Anbefaling: Vedligeholdelse af indsats

Børnehavens sprogarbejde indgår i deres praksisnære arbejde, bl.a. med fokus på sproglige indslag som f.eks. sang og sanglege, dialogisk læsning og rim og remser. Når børnehavens praksisnære arbejde planlægges i praksis, er der fokus på deres sprogarbejde, hvor de voksne hjælper og understøtter de børn der er passive eller forstyrrer legen. Således er det et af fokuspunkterne, når de tilrettelægger pædagogiske udviklingsforløb og aktiviteter. For de større børn, store/skole gruppen, er der særligt fokus på sprogets betydning for børnemiljøet, og den voksne har en særlig betydning som rollemodel. For at videreudvikle børnehavens fokus på sprogarbejdet drøftes og evalueres deres indsatser på personalemøder.

Børnehaven sprogtester alle 3 og 5-årige, og børnehaven har erfaring med, at arbejdet med sprogtesten gør barnets sproglige udvikling målbar og giver mulighed at formidle resultatet, i et samarbejde med bl.a. områdets tale/høre-lærere og andre aktører omkring barnets udvikling. Børnehaven arbejder systematisk med at udvikle det praksisnære arbejde i udviklingsgrupperne således, at alle børn understøttes i deres sproglige udvikling. Et eksempel på sprogligt rum for børnene, hvor de har mulighed for sproglige relationer er, ”forslagsdage”. Et børnemøde en gang om ugen, med ønsker til fælles aktiviteter på tværs af udviklingsgrupperne. Her har børnene mulighed for at bruge sproget på mange måder og udtrykke sig med mange forskelligheder, verbalt og kropsligt, med det formål, at der er plads til alle, og alle har indflydelse på de fælles aktiviteter.

Børnehavens indretning og udsmykning viser tydelige tegn på, at sproget har et særligt fokus i det praksisnære arbejde bl.a. ved en udsmykning, der i billeder og tegninger dokumenterer projekter, der har fokus på kropsprog / dramatik og skriftsprog. Børnene møder f.eks. skriftsproget, når de færdes rundt i børnehaven, og når børnene er i særlige positioner, der har fokus på den frie leg, har de mulighed for at lege med sproget.


Forældresamarbejdet

Anbefaling: Vedligeholdelse af indsats

Børnehaven arbejder med en bevist faglig tilgang i deres arbejde med forældrene, som er tilrettelagt med vægt på, at familien har en særlig betydning, og børnehaven ønsker at udvikle et partnerskab. Samarbejdet med forældrene er planlagt systematisk i forskellige former med henblik på at udvikle og afklare forventninger og tillid som grundlag for samarbejdet, og forældrene skal opleve at indgå i et partnerskab med fokus på barnets udvikling og trivsel. Forældrene bliver inviteret til at deltage i en proces, der bl.a. har til formål at afklare og indføre dem i børnehavens pædagogiske værdier og faglige principper, som er organiseret i en faglig ramme, hvori forældre inviteres til et samarbejde, der har fokus på tillid, anerkendelse og fælles ansvar og det er barnets perspektiv, der er det centrale i samarbejdet.

Familierne har mulighed for og det forventes, at de deltager i børnehavens kulturelle arrangementer, som har det formålet at åbne op for udflytterbørnehavens mange måder for udviklingsmiljøer. Det er børnehavens faglige grundlag, at barnets/børnenes perspektiv er udgangspunkt for samarbejdet, bl. a. når forældre bliver indbudt til samarbejde i det praksisnære arbejde, og når udviklingsgrupperne f.eks. arbejder med projekter, hvor de medvirker med grundlag i egne oplevelser/færdigheder, der understøtter og udfolder temaet i projektet. Det er også børnehavens ønske at udvikle sammenhængskraften mellem familierne, hvorfor forældregruppen bl.a. inviteres til 10 årlige fællesspisninger i ”spiseklubben”, som er forældreorganiseret.


Sammenhænge og overgange

Anbefaling: Vedligeholdelse af indsats

Børnehaven tilrettelægger udviklingsforløb der bl.a. tilgodeser det enkelte barns og børnegruppes forudsætninger og kompetencer i forhold til mødet med et nyt børnemiljø. Udviklingsforløbene indeholder særlige aktiviteter, som har fokus på de kompetencer, der kan være med til at skabe en positiv overgang, og som giver mulighed for videreudvikling af kompetencer, der kan understøtte barnets overgang til nyt børnemiljø. Børnehaven arbejder systematisk med at tilrettelægge deres praksisarbejde i en måde, som har fokus på udvikling og dannelse af børnenes forudsætninger og kompetencer i forhold til at skabe den positive sammenhæng overgang til nye børnemiljøer.

I de sammenhænge det er muligt, har børnehaven et samarbejde med den modtagende fritidsinstitution/skole, som bl.a. kan indeholde besøg og deltagelse i planlagte aktiviteter. Som en del af samarbejdet udarbejdes overdragelseskema på alle børn.

De børn, der skal i skole, deltager i en store ”skolegruppe”, på tværs af udviklingsgrupperne, der bl.a. arbejder med begrebet ”hvad er en skole”, og et eksempel på børnehavens systematik i arbejdet med overgang til skole er, at de planlægger et samarbejde med børnehaveklassen på Østerfarimagsgade, hvor børnehaven og skolen samarbejder med fokus på mulighed for bl.a. indsigt i hvilke projekter/aktiviteter, der er planlagt i børnehaven og i skolens årshjul. Formålet er at skabe fælles inspiration til udvikling af den

gode overgang til skole, og i dette samarbejde inviteres forældrene til et orienteringsmøde, der bl.a. har fokus på overgangen fra børnehave til skole.


Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis

Anbefaling: Tilpasning af indsat

Børnehavens faglige værktøjer og metoder for det praksisnære arbejde er organiseret i en faglig ramme, der giver mulighed for refleksion over det praksisnære arbejde. Børnehaven arbejder med refleksion og evaluering på afdelings- og personalemøder med fokus på pædagogiske dilemmaer fortalt gennem praksishistorier. Det er børnehavens ønske at videreudvikle arbejdet med refleksion som pædagogisk værktøj. Børnehaven har fokus på at udvikle deres pædagogiske praksis, med det formål at videreudvikle faglige rum for refleksion, der styrker barnets perspektiv og udvikler den fælles faglige grundforståelse i det praksisnære arbejde. Dette betyder at børnehaven er i gang med at udvikle deres praksis i en systematisk form, hvorfor der udvikles en tydelighed i deres praksisarbejde således, at pædagogiske dilemmaer, som udfordrer det praksisnære arbejde, kan udvikles med den intention at sikre den enkelte medarbejders mulighed for inspiration og udvikling af faglige redskaber.

Børnehavens faglige antagelse har udgangspunkt i de mange muligheder og aktiviteter, som skaber en pædagogisk ramme, hvori barnet ”på egne ben” skal trives og mestre at skabe en betydningsfuld, og lærerig hverdag i fællesskab med andre børn og voksne. Børnehaven ser barnet som en social aktør, der udvikler sig og trives i fællesskaber. Det betyder, at børnehaven prioriterer fællesskabet højt, og vægter at børnene oplever mange muligheder for at lære at være en del af gruppen, og lærer at kunne træde frem og markere sig, eller at træde tilbage og lade en anden komme til. De voksne har opmærksomhed på at være synlige, og at kunne sætte ord på barnets oplevelser i ønsket om at sikre, at de har forstået barnet, og derved give barnet mulighed for at have indflydelse på egen handling og udfoldelse. Børnehaven har faglige rum for deres metodiske arbejder, hvilket giver en tydelighed i deres praksisnære arbejde.

Børnehaven tilrettelægger de overordnede rammer for deres pædagogiske udviklingsarbejde med egen refleksion og særlige aktiviteter i et årshjul. De pædagogiske initiativer, der omhandler det praksisnære arbejde, beskrives i uge- og dagsplaner, med det formål, at alle aktører har mulighed for indsigt i børnehavens planlagte aktiviteter og kan være udøvende i deres position og tilknytning. Herved kan de være understøttede i opfyldelse af børnehavens mål om at være udviklingsorienteret i forhold til det enkelte barn og fællesskabet.

Det er min anbefaling at børnehaven i 2018 har fokus på en videreudvikling af det praksisnære arbejdes rutiner indeholdende udvikling og læring, overgange og ledelse, med fokus på metodisk systematik. Der er aftalt et opfølgningsmøde efteråret 2018 omhandlende sparring om faglige værktøjer der understøtter børnehavens procesarbejde med metodisk system.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

twelve + 10 =